Tilmeldingsfristen er forlænget!

Det er stadig muligt at tilmelde sig Nordia 2017 - men vær hurtig, hvis du vil nå at have din samling med. Du kan tilmelde dig her.

Sightseeing i Vejle og omegn

Lørdag den 28. oktober er der arrangeret en bustur/ sightseeingtur i Vejle og omegn med engelsktalende guide.

Turen starter kl. 10.00 ved DGI-huset og herfra går turen igennem den smukke  Grejsdal til Jelling, hvor man får god mulighed for at se på Danmarks dåbsattest: Jellinge-stenen og museet, Kongernes Jelling.
Turen går herfra forbi Nørup Kirke med dens specielle tårn og videre til Billund, hvor man udefra ser på det nye Lego-House og hører historien herom.

Herefter spises en typisk dansk frokost med sild og snaps og andet godt på Refbord (Billund Kro), inden turen går videre til Bindeballe Købmandsgård, Danmarks eneste købmandsmuseum.

Turen sluttes af med en kort tur langs Vejle Fjord, Munkebjergskoven, Bølgen og Vejle Fjord-broen, inden forventet hjemkomst til DGI-Huset ca. kl. 16.00.

Turen koster (inklusiv dansk frokost med 1 øl og 1 snaps) 350 kr. pr. person
Tilmelding skal snarest muligt ske til: Tonny Gustav Bodilssøn på mail: tonnygustav@mail.dk

Fantastiske Dansk Vestindien-samlinger på Nordia 2017

2017 markerer 100 års jubilæet for salget af de Dansk Vestindiske øer til Amerika, og Nordia 2017 præsenterer i den forbindelse den måske største Dansk Vestindiske særudstilling til dato.

Enigma (Postmuseet) har venligst udlånt flere helt ekstraordinære Dansk Vestindien samlinger, og derfor har Nordia 2017 bl.a. fornøjelsen af at kunne præsentere G. A. Hagemanns (1877-1971) fantastiske samling på minimum 9 rammer. Ligeledes kan vi præsentere Torben Geills (1896-1989)Internationale 8 rammers guldmedaljesamling ”Danish West Indies from 1739 to 1917”,

Fra Enigmas Prøvesamling kan Nordia yderligere præsentere 3 rammer med originaltegninger, forarbejder, prøvetryk, farveforsøg samt aftryk af både rammer, midterbillede (i kobbertryk) samt færdige ark (utakkede og takkede) af udgaven St. Thomas Havn

Endelig vises 3 cent tofarvet 1873 og 7 cent tofarvet 1873 i utakkede prøvetryk på sammenhængende dobbeltark. Den ene trykt på en side, den anden trykt på begge sider.

Disse samlinger har formentlig ikke været vist for offentligheden i adskillige år, måske aldrig for nogles vedkommende.

Fra andre unikke Dansk Vestindien samlinger præsenteres bl.a. Revenue 1774 – 1917, Dansk Vestindisk posthistorie 1877-1917 og flere eksponater med Dansk Vestindiske postkort.

Dansk Vestindisk Selskab deltager med deres vandreudstilling og auktionshuset Bruun-Rasmussen holder eftersyn af unikt Dansk Vestindien-materiale, som sælges på en specialauktion i efteråret 2017

Billedet øverst er original udkastet til 'Skt. Thomas Havn'.

Miniark & specialmærker

I forbindelse med Nordia 2017 udgives 3 specialmærker og et miniark.
De 3 udstillingsmærker er med lokale motiver og lavet af frimærkekunstneren, Bertil S. Jørgensen. Motiverne er Vejle Fjord Broen, Paraplybyen og Bølgen. Mærkerne sælges kun i forbindelse med udstillingen fra PostNord og Vejle Frimærkeklubs stande.
Nordia 2017 miniarket er designet af Jakob Monefeldt, og det udgives ligeledes i forbindelse med udstilligen, den 27. oktober.

Ny kommisær for SCC

Vi er glad for at kunne offentliggøre at Steve Lund har sagt ja til at være ny kommisær for Scandinavian Collectors Club. Kontaktinformationer kan findes her.

Ny kommisær for Finland

Vi er glad for at kunne offentliggøre at Dr Seija-Riitta Laakso har sagt ja til at være ny kommisær for Finland. Kontaktinformationer kan findes her.

Vigtig information om hotel reservation

Interessen for Nordia 2017 har været overvældende, og allerede nu er der fuldt booket på 2 af udstillingshotellerne, nemlig Vejle Center Hotel og Scandic Jacob Gade. Der er fortsat ledige værelser på de øvrige hoteller, som Nordia 2017 har lavet aftaler med. Se hele listen under Aktiviteter > Hoteller.

Vi opfordrer til reservation, så hurtigt som muligt, hvis man vil være sikker på at fået værelse. Benyt hotellets e-mailadresse til reservation og husk at bruge booking koden for det enkelte hotel i forbindelse med reservation. Vi henleder også opmærksomheden på, at Nordia 2017´s særlige aftaler med hotellerne udløber medio august, af hensyn til hotellernes muligheder for at udleje til anden side.

Bulletin 1!

Du kan nu læse bulletin 1 her. Bulletinen er fuld af nyttig information som bl.a. reglementet.